Pipeline – Hold styr på dine salgsaktiviteter

webCRM giver dig overblik over jeres salgsaktiviteter og virksomhedens salgspipeline. Med alle data samlet ét sted kan du nemt estimere omsætningen og se, hvor salgsindsatsen skal øges for at nå budgetmålene.

Pipelinestyring holder snor i budgettet

Ved du, hvad din indtjening er om seks måneder? Om tolv måneder? Effektiv pipelinestyring kan være en svær disciplin, men det bliver meget nemmere med et CRM-system.

webCRM hjælper dig med at holde overblik over jeres salgsaktiviteter, lave præcise estimater af omsætningen og se, hvor I skal justere indsatsen, hvis den forventede omsætning ikke lever op til det budgetterede.


Det er et rigtig godt værktøj, som jeg bruger hver dag

Det er hurtigt og nemt at finde detaljer om vores kunder fra startsiden. Jeg kan let få overblik over, hvor mange tilbud vi har sendt ud, hvilke produkter vi har lavet tilbud på, hvem der har lavet tilbuddene, og hvad det samlede salgspotientiale er her og nu. Det er et rigtig godt værktøj, som jeg bruger hver dag til at holde styr på, hvilke leads der er kommet ind.

Niels Jakobsen, adm. direktør, Løwener

 

 

 

Hvordan kan et CRM-system optimere pipelinen?

webCRM samler alle oplysninger om jeres pipelineaktiviteter ét sted. Her kan både ledelsen og salgsteamet se, hvad der foregår, og I kan arbejde mere effektivt sammen.


webCRM er et effektivt værktøj til at systematisere og optimere salgsprocessen. Du kan sætte mål for alle stadier af salgsarbejdet og følge, hvordan sælgerne arbejder mod målene, hvem der har brug for støtte, og hvem alle kan lære noget af. Og vigtigst af alt hjælper CRM-systemet med at holde den vigtige kunde-know-how i virksomheden.


Prøv webCRM gratis i 14 dage, og kom i gang med at optimere din pipeline med det samme:

PRØV webCRM GRATIS I 14 DAGE

 

Vidste du …

… at en af de primære årsager til, at leads ikke konverterer til salg, er manglende opfølgning?

Automatisér dit pipelineflow med webCRM

Med webCRM kan du definere, hvad der er et lead, hvor stor sandsynlighed der er for at konvertere forskellige typer af leads, og hvordan og hvornår der skal følges op på leadaktiviteter på hvert pipelineniveau.


Du kan med andre ord beskrive jeres best practice for salg og lægge trinnene i salgsprocessen ind i webCRM, så systemet automatisk opretter aktiviteter og påmindelser til sælgerne. 

 

Lettere pipelineadministration

Det automatiserede pipelineflow giver mindre administrativt arbejde til medarbejderne og mere systematisk og ensartet arbejde med jeres kunderelationer. Vores – og ikke mindst vores kunders - erfaring er, at det booster salget.

 

Sammenlignelige resultater og tydelig rapportering

Når alle følger den samme proces, og alle vurderer deres leads ens, bliver jeres resultater tydeligere og mere sammenlignelige. Samtidig kan du i webCRM trække oversigter og grafer, der visualiserer jeres resultater, så du let kan rapportere til ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne.

Hvem ejer jeres pipeline – virksomheden eller medarbejderne?

Hvis I ikke har et CRM-system, ligger oplysningerne om, hvilke salgsaktiviteter I har i pipelinen, sandsynligvis i sælgernes hoveder eller i bedste fald i et eller flere regneark. Det kan være noget af et tovtrækkeri at få halet informationer ud af sælgerne, når du vil danne dig et overblik, eller du skal rapportere til ledelsen.


Og når en medarbejder forlader virksomheden? Ja, så følger al den viden med ud af døren.
Det kan du undgå, hvis du har dine salgsaktiviteter samlet i webCRM.

Prøv webCRM gratis i 14 dage

PRØV webCRM GRATIS I 14 DAGE