CRM-uddannelse

Find vej til kundemødet og de vigtigste CRM-funktioner på din smartphone

Telefonen er de fleste sælgeres vigtigste værktøj. Den er med overalt og det er webCRM også. Den mobile version af webCRM giver dig adgang til en lang række funktioner, der er nyttige at have ved hånden. Derudover gør integrationen med Google Maps det muligt at blive guidet helt frem til kundemødet – til tiden.  

Når kalenderen er fuld af kundemøder, er det ekstra vigtigt at have styr på transporttiderne. I webCRM er det let at få overblikket. Google Maps er nemlig fuldt integreret med løsningen. Et tryk på kundekortet i webCRM giver adgang til Googles tidsberegning på både mobil og desktop. På vejen ud til kunden, guider Google Maps dig også. Det er altså slut med at sidde og bøvle med GPS´en på vej ud fra parkeringspladsen, når du skal skrive adressen ind.

Det er måske kun 2 minutter du sparer hver gang, men her gælder devisen om mange bække små – Har du for eksempel 200 kundemøder om året giver det altså mere end 6 timers arbejdstid på et år. Og det kræver blot et enkelt tryk.

Masser af andre funktioner lige ved hånden

Opret en ny aktivitet eller se hvilke opgaver, du skal huske i løbet af dagen. Gør det på din smartphone, uanset om du er på kontoret, på vej til møde eller sidder overfor kunden. Se også kalender og book møder, hvor det passer dig. Det er bare nogle af de funktioner, som webCRM giver dig adgang til på din smartphone. Og ja, det hele duer naturligvis også på din tablet. 

Planlæg ruten for flere kundebesøg  

Når du skal på flere kundebesøg på én dag, kan du bruge Google-integrationen til at planlægge turen. webCRM sætter en rød prik på kortet, der hvor kunderne har adresse. Herudfra lægger du en perfekt rute.. Resultatet er mere effektive dage på landevejen - og dét kan nemt spare dig meget mere end 6 timer om året. Kortfunktionen kan naturligvis også bruges på desktop-versionen af webCRM, når du sidder og laver mødeaftaler.